Så er jeg her igen

Det er blevet december og julen nærmer sig . Hvordan blev det pludselig december og hvor blev alt tiden af. Ja det er lidt over to måneder siden jeg skrev på min blog sidst. Min intention om at holde opdateret om alt hvad der skete er ikke holdt helt stik. Derfor er det godt jeg stadig har masser med tid og Brasilien tilbage til at ændre det .

Jeg har mest lyst til at fortælle om alt hvad der er sket, alt hvad jeg har opleve, alle de indtryk jeg har gjort mig. Men jeg ville aldrig kunne finde hoved eller hale i noget af det og ville med sikkerhed på ingen måde blive færdig eller kunne skrive om alt der jeg har oplevet og som er sust gennem mit hoved. Jeg kan helt blive i tvivl om jeg selv har styr på alt der er sket.

Livet som udvekslingsstudent kan sammenlignes med at bestige et bjerg eller en klippevæg. Du vil gøre alt i verden for at nå til toppen, sætter alle kræfter ind for at opnå det ultimative. Og det går frem ad , du lærer sproget, finder venner, skaber kontakter, falder til, lærer kulturen, skaber en hverdag. Men lige pludselig der midt i det hele så møder du e stigning, et bart stykke klippevæg eller mister pusten og er tømt for kræfter. Så ligger du der, hænger i rebet, helt frustreret uden at tænke over hvor langt du er nået og hvor stor fremskridt du har gjort. Man kommer ingen vejene  og opnår intet stort uden nogle gang at falde .

Det minder mig om min første introkamp tilbage i Danmark. Der havde de en stor klippevæg. Mit mål var som altid at nå helt til tops. Men hvor var det svært. Jeg klatrede og klatrede , falde, fik kritik, forbedrede mig og var hele vejen igennem fast besluttet på at nå helt til tops. Tiden løb ud og jeg nående det ikke. Men hvor nående jeg langt .

Denne gang har jeg heldigvis noget mere tid til at nå til tops. Jeg har til at nyde turen dertil. Tid til at forbedre mig gang eller klatrerytme.

Jeg tror også nogle gang jeg kan prøve for hårdt i stedet for at nyde det der er lige nu, og glæde sig til det der kommer i stedet for at ærgre sig over det ikke er endnu. Dermed ikke sagt at man ikke skal gøre det man har mest lyst til og ændre på det man ikke kan lide. Jeg har lært at livet er for kort til at finde sig i noget man ikke gider, og at man har lov til at kæmpe for det man helst vil. Nogle ting kan man ændre nu, andre kommer med tiden.

Begyndelsen af mit udvekslings år har været en rutsjebane tur. Jeg har grint, jeg har grædt,  jeg har smilet, jeg har nydte det, jeg har vænt på hovedet op til flere gange og det er gået vildt stærkt. Turen er ikke slut endnu. De er kun lige begyndt. Nu kommer det rigtige sjove. Jeg vil slippe håndtager, kaste armene i vejret . Tilslut vil jeg sidde med den bedte fornemmelse i maven og med et stort smil på læben. Det håber jeg i hvert fald-  for jeg elsker rutsjebaner , og helst de vildeste af dem.

Her får i et hav af billeder , og historier om lidt af det hele. Jeg håber det kan give et godt indtryk af hvad jeg har gået og lavet den sidste tid. Billederne endte i en pærevælling og det lykkedes ikke at ordne det. Håber det går   :)

Billede fra en herlig børnefødselsdag jeg var til .  Her i Brasilien er det megt brugt med et kagebord med store dekorationer, kager, blomster, glimmer og alt for megt af det hele. 

Her et kagebord med Gurlig Gris tema. 

Besøg i Mirrasol med govenøren fra mit distrikt 4480. Luudo fra Frankrig, et par tideligere udvekeslingsstudenter.

Hygge aften med de dejligste piger fra min klasse. Der stod det på madlavning, grin, snak og pigehygge. Fra venster- Vamessa, Eduarda, Maria Eduarda, Luana , jeg og Rafaela. 

Fra et arrangement på min skole hvor der blev spillet håndbold, fodbold, danset. Alle elever et tilknyttet en gruppe. Der er rød eller blå gruppe. Jeg er blå. Holdene dyster derefter i af vinde dette års mesterskab. 

Luana, Leticia, jeg og Rafaela. 

En weekend tog min family og jeg på tur til en slags park.Det var super flot, med søer, antikke ting og idylriske blomster.

Mine elskede søskende Carol og Lucas. 

Min elskede brasilianske familie. Min mor, Lucas jeg og min far. 

Det blev solgt plastik blomster i alverdens former og afskykinger. Derefter blev de sat ved graven mens der tændes et lys ved hver person.

I november var jeg med til den brasilienske dag for de døde. Vi tog på kirkegården og besøgte alle familiemedlemmerne der.

På besøg med guvernøren i en rotary club i Rio Preto. Fra venstre klubbens president, Annie fra Taiwan, jeg Sueli og Udibel (govenørparret). Jeg har været afsted med Sueli og Ubibel i alverdens byer og klubber i distriktet og kender nu det meste af distriktet, udvekslingsstudenterne, interact klubber , forskellige byer og alverdens rotarianere. 

Dette er Wissam og Andreai. Jeg taraf dem ved en af de mange rotary møder. Jeg blev efterfølgende inviteret hjem til dem i en weekend. Efterfølgende er jeg blevet inviteret med til alverdens sjove fester, shopping, brylluper og meget mere. De bød mig velkomme i deres hjem og i deres familie og har det super dejligt i deres selskab. Sjældent har jeg mødt nogle med så meget overskud, gæstfrihed og hjerterum. 


Det gælder for størstedelen af brasilianerne. Brasilianere er de mest åbne og varme mennesker. Aldrig har jeg følt mig så velkommen og hjulpet i et andet land. Hjem efter hjem åbner armene for mig, tager mig med til tig og har en helt naturlig lyst til at hjælpe. 

Her er det søde  Isadora og jeg . Hun skal på udveksling næste år.

Dagrn efter brylluppet stod det på grill-fødselsdag i Rio Preto. Der blev danset, festet, grillet og grint en del. 

Jeg tog ugen efter til Rio Preto igen. Wissam Rotary klub havde inviteret mig og tre andre udvekslingsstudenter til at snakke med elever på en skole. Både på engelsk og portugisisk. Det var en vild sjov dag. Der blev fortalt sjove historier på spansk, engelsk og  portugisisk. Talt på dansk og mandarin.  

Jeg hjalp Carol min værtssøster med et projekt på universitetet- om Danmark. De fleste af mine ting  hjemmefra kom i brug. Bøger, flag m.m. Det blev en stor succes. 

Til et rotarymøde i Rip Preto mødte jeg et par fra Sverige, og der blev snakket lidt skandinavisk. 

På besøg i Santa Fe hvor Maraitza fra Mexico bor. 

Jose Bonifacio

Endu en fødselsdag med Mini tema 

Dette er Acerola. Et bær indholder mere vitamin c en to appelsiner. Jeg kom hjem en dag og fortalte  at jeg havde smagt appelsinjuice med acebola. Cebola betyder løg, så alle blev lidt forvirret. Appelsin med et løg. 

Her i ugen har jeg været på besøg his min brasilianske onkel og tante og to kusiner. De bor på en ranch, hvor der vrimler med heste køer, frugter og dejlig natur. Jeg havde tre super dage med sol, anderledes oplevelser , frisk mælk og godt selvskab. Her er det Jaque , Jose og jeg.  

På besøg i Mirrasol. Her med deres Interact gruppe og Andres fra Mexico

Min Interact gruppe afholdte et stort arrangement på børnenes dag. jeg var med til ansigtsmaling, lege og meget mere.

Her fra et show i byen. Der belv spillet til sent ud på natten. Jeg har en sjov historie om den her fest. Jeg blev som altid inviteret med af min skønne værtssøster Carol. Vi skulle skrives på en liste. Carols kæreste sendte så en besked afsted med navnene. Tilsidst mit navn stavet  Nana.  her i Brasilien  betyder Nana at tage en lur. Ja det endte så med at min navn ikke kom på listen, men at forsangeren i bandet troede der var tale om at tage en lur.  
Vi grinte meget af historien og tog derefter afsted til en lille før grillfest. Der stødte jeg så tilfældigvis ind i forsangeren. Han undskylde vældigt, men jeg kom på en bedre ide- Det var selvfølgelg intet problem  jeg betalte , men nu når der var lavet rod i den, kunne det være han måske havde en cd med autograf og det hele. Så helt skidt gik det ikke :) 

Fødselsdagspakke fra mormor og morfar. 3 måneder forsent... håber snart de ventede pakker kommer. 

Guilherme der var i Danmarks sidste år holde præsentation om hans år. jeg tror de fleste blev lidt overrasket over hvor anderledes Danmark er. Glæder mig til at holde min præsentation. 

Endu et billede fra min weekend hos Wissam og Andreia og deres to sønner Rassen og Tárik

Centrum i Rio Preto

Lidt jul er der kommet til Brasilien . men nej det kan ikke sammenlignes med julen i Danmark. De kunne lære lidt af os, men til gændgæld er der varmt, sol, pool og lækre eksotiske frugter. 

På besøg på pasta restaurant...uhhhhhm

Vi sluttede efter pastaen af med libanesiske kager... . Et lille sted midt i Rio Preto 

Her uder billeder fra et bryllup jeg var til- det første siden mine forældre blev gift. Brylluper her er typisk om aftenen. Det bel danset til den lyse morgen . Med to bands, lys, glimmer og to kjoler til bruden.

flere billeder fra projektet på skolen

Jorge fra Mexico fik noget af en opmærksomhed fra skolens piger...

Afslutning på en vild dag ved grillsted- kød på spyd. Jorge(mexico), Bailey, (USA), Annie ( Taiwan) og Wissam bag kameraret. 

Lidt billeder fra endu et bryllup med min counselor Cassio :)

Juledekorationer i shopping mall i Rio Preto

Endu en weekend i Rio Preto hvor jeg var inviteret til fest. Med Wissam , Andreia og en gruppe andre udvekslingsstudentet. 

Her et billede fra et rotary arrangement i en anden klub i Rio Preto . Ashley fra Canada, Miguel fra Moxico , Og Mirjam fra Tyskland + et par brasilianske drenge.

Fra mit besøg i Santa Fe, med Maritza fra Mexico, Marianna fra Brasilien og Maritzas værtsmor. Her på isbar. 

Ja hvad skal jeg sige- et udpluk af min klasse. Herlige, skøre og rigtig rare, håber på endnu flere timer og oplevelser med dem ! 

Min klasse samlet til fødselsdag. Vi "spillede" hemmelig ven. Som er en leg der kan minde lidt om nisse ven bare med en pakke kun. Alle trækker et navn og samles derefter til en fest . her fortæller man inden gavne gives lidt om ens hemmelige ven. Super sjovt.

Her til capoeria - en dans der stammer fra de barsilianske indianer. Det skal forestille en slåskamp. Der bliver spillet musik, sunget og skabes en helt bestemt stemning. og se hvem der er med i midten af rundkræsen. Det gik som smurt.

Så biver det ikke mere Dansk- Brasiliansk. Har efterhånden  en del Havaianas :)

En bleg dansker behøver stærk beskyttelse...

Sidste fredag var jeg med udvekslingsstudenterne i mit distrikt  i en  vandpark. jeg nåede ikke at tage så mage billeder. Jeg var fuldt optaget af de vilde forlystelser og dejlige venner fra hele verden jeg har mig. 

Frisk mælk

Jeg håber det gav et godt indtryk af hvordan det er her, mit liv her, og de dejlige mennesker jeg er omgivet af. Jeg vil fra nu af gøre mit bedste for at opdatere med flere opslag, billeder, historier, erfariger fra mit eventyr her i Brasilien . Det er vildt hvor meget man lærer om sig selv, livet, ens ønkser, styrker, svagheder, mennesker og den alderledes  kultur. Jeg har allerede nu fået fyldt godt op i rygsækken og gjord mig mange erfaringer. Jeg svaner dem derhjemme. Men inden jeg for set mig om er den tid gået :) Jeg håber i alle har det godt og nyder december måned.  I hører snart nyt fra mig !

Knus Nanna