Blogskrivning er ikke det der ligger mig mest naturligt.
Livet i Brasilien kører derud af. Inden jeg når og tænke mig om, er jeg i fuld
sving med det næste på pogrammet. Jeg ved at der er en hel del derhjemme i
Danmark, savnede venner og familie, der er vilde efter at høre, hvad jeg går og
laver. Jeg har valgt at gemme mine historier til jeg igen vender tilbage…
Men lidt vil jeg gerne fortælle. Gør jer klar til en rejse
ind i mit brasilianske eventyr…
11 januar 2015 -
Nordøst
Tro det eller ej , jeg har været i Brasilien i 6 måneder. I
seks måneder har jeg suget til mig f alt hvad jeg kunne komme i nærheden af.
Fra by til by ændre personerne sig, naturlandskabet skifter og temperaturen
varierer. Jeg har kastet mi ud i alt hvad jeg kunne komme i nærheden af . Taget
med på diverse besøg. Om turen så går til nabobyen, Florianópolis , Londrinia eller på landet . Det er når jeg flytter mig, viser interesse, åbner
munder og lytter, at jeg lærer noget.
Selv den kedeligste by eller kedeligste sted har noget at byde på , bare
du ser ordenligt efter.
Jeg tog i januar af sted på mit livs ferie- en måned i
nordøst Brasilien med en gruppe af udvekslingsstudenter. Det var en fantastisk mulighed for endnu
flere oplevelser. Jeg fik rig mulighed for at nyde nuet og det smukke omgivelser.
Samtidig fyldte jeg godt op i ryksækken med nye indtryk, lærdom og uforglemmelige
venskaber.
Der er helt fantastisk at rejse. Jeg får lov til at være
nysgerrig. Jeg får lov til at opdaget nye ting, en ny natur, nye smage, nye
strande, ny musik, anderledes danse, nye byer, andreledes arkitektur, andre dialekter og andre kulturer.
Jerg har valgt at fortælle om de oplevelse jeg husker bedst.
Aldrig ville jeg kunne fortælle det hele. Nogle må i høre når jeg komme hjem,
andre kan i fantasere jeg til og nogle holder jeg for mig selv…
Jeg hoppede på bussen i Rio Preto d.11 januar. Jeg havde ingen ide om hvordan rejsen ville
forløbe. Aldrig før havde jeg rejse med
en gruppe fra hele verden. Dog havde jeg på fornærmelsen det ville blive mere
end godt.
Brasilia
Brasilia var vores første stop på rejsen. Brasilia er
Brasiliens hovedstad. Hovedstaden har tideligere været Salvador , Rio de
Janeiro og Sao Paulo. Brasilia er en kun 55år gammel by, der i sin tid blev konstrueret
af en kommunist . Man kan tydeligt se, hvordan strukturen og arkitekturen bæger
præ af det. Som dansker vil man forbinde Brasilien med strand, fodbold , samba,
drinks musik og mennesker. Brasilia er alt andet. Byen byder derimod på en
moderne kunstnerisk arkitektur. Alt
sammen plantet i hjertet af Brasilien. Vi tog en tur forbi præsidentens bolig , national kongressen od den kendte
Katedral. Brasilia var helt anderledes
end resten af turen. Byen er ikke energisk og glad. Det blev der heldigvis
lavet om på. Når udvekslingsstudenter slippe
løs, liver alt op. Selv de mest triste rastpladser fyldes med energi , sang og
grin. Ikke et eneste minut gik uden smil, kram og glæde . Der var liv overalt.
Jeg delte i Brasilia værelse med Miryam fra Frankrig og Yoko
fra Japan. Vi blev oppe hele natten. Der blev spillet musik og danset natten
lang. Vi kendte knap hinanden. Til trods for det, var der kemi ved første møde.
Jeg tror på at den en
speciel udvekslingsstudent-evne . At kunne skabe kemi hurtigt og lære at
slappe af i nyt selskab. .
Lencois
Efter Brasilia gik turen til Lencois. Lencois er en smuk
perle i midten af staten Bahia. Vi ankom til området i små vans. Jeg kunne fra
vinduet følge turen ind i landskabet. Vi
var omringet af små bjergtoppe, og tropisk skov. Efter turen gennem det frodige
landskab trillede vi ind i byen . Det var list som en rejse ind i en anden tid.
Byen består for det meste af ældre flotte bygninger. Vi ankom om aftenen. Hotellet
mindede mig om et eventyr. Små hyggelige
huse lå spredt over det lille areal. Et hus malet i en blå farve lå oppe på en
lille bakke, mens det solgule hus gemte sig nede af en lille snoget sti, og det
grønne stod i skyggen bag de mange eksotiske træer. På min morgentur rund mødte
jeg på alverdens små skulpturer og tegn. Enten skrevet med sten på stien eller
designet ud af naturlige farverige sten. Hver detalje kom til sin ret, og
udsmykningen og kreativiteten spredte en varm energi.
Endnu bedre blev morgnen da vi startede dagen ud med en
vandretur . Efter 40min med sang og morgenenergi ankom vi til en naturlig sø. Ferskvandet
i området ligner cola. Det skyildes naturligt organisk stof i vandet. Der var
vedsiden af et ”vandfald ”. Der blev sprunget
ud fra højder, gledet ned af vandfaldet og svømmet. Dagene i Lencois
stod på flere vandreture, grottebesøg og flot natur.
Der blev om aftenen danset Capoeira. Jeg meldte mig som de
første til at prøve kræfter med den traditionelle dans. Dansen kan minde om en
kampsport da man danser overfor hinanden som to der er i duel. Der var den
sjoveste aften længe. Hvis der er noget brasilianere ( og udvekslingsstudenter) kan så er det at danse. Der skal egentlig
ikke så meget til – godt humør, attitude og gåpåmod.
Jericoacoara
Beskrives som en af Brasiliens top-attraktioner. ”Jeri” lever
op til sit ry. Forelskede mig hurtig , og vender klart tilbage.
Solen var gået ned og mørket havde lagt sig. Vi blev fordelt
i Jeeps, hvor i vi skulle forsætte turen . Det gik op og ned til højre og til venstre. En rutsjetur af den vilde slags.
Jeri er en hyggelig strand by. Der er en god stemning og rare mennesker. Byen var i lang tid en ukendt fiskerby og fik først elektricitet i 1990’erne. Jeg synes
stadig jeg kunne mærk hvordan indbyggerne så enkelt og ligetil på livet.
Det bedste af det hele var stranden. Stranden var smuk og
stille. Den ene aften holdte vi bål-fest på stranden med guitarspil, dans og
afslapning. Vi brugte vores til i Jeri ved stranden , vi dansede Forro, dyrkede
Yoga ved vandet og nød hinanden selvskab.
Olinda – Recife
Olinda er en del af Recife. En kombination af smukke
bygninger, glad musik, farver og kunst.
Olinda er stedet hvor festen aldrig stopper. Rundt om hver enkelt hjørne stødte
vi ind i et karnevalsorkester, udklædte brasilianere og dans. Vi blev aftenen
efter vores rundtur i bydelen oplevelsen at opleve et rigtig karneval.
Over alt i Brasilien er der karneval . Dog varierer det alt
efter hvor du er. I Recife danser de Frevo,
i Salvador Axe og i Rio Samba.
Aldrig har jeg prøvet noget så brasiliansk. Vi løb rundt i
gaderne, dansede og sang. Selv
brasilianere på gaden deltog. Alt fra børn til 80 årige. Vi lærte danse tricks.
Jeg kunne ikke andet end at leve mig helt ind i stemningen . Det samme gjorde
de andre. Dette er en oplevelse jeg
aldrig vil glemme.
Rio de Janeiro
Rio….
Rio var vores sidste destination på rejsen . Rejsens
klimaks. Efter en hel dags rejse Rio nærmede vi os. Stemningen i bussen blev
højere og højere. ”Estamos no Rio” lød
rundt om i bussen.
Rio var fantastisk. Vi nåede op på Pão de Açúcar og Kristus figuren. Slentrede rundt i centrum,
møde et karneval, var til fodboldkamp og spillede volley på Ipanema. Aldrig har jeg besøgt en by så
perfekt . Der er strand , musik, natur, bjerge, samba og kultur i lange baner.
Turen blev sluttet af med et brag af en danse-fest. Der blev danset samba til sent ud på natten,
grædt og grint. Vi fik rystet ud , danset og brugt alt den energi vi havde
tilbage i kroppen.
Som det sidste fik vi sagt farvel.
”Tænk på hvor heldige
vi er . Vi er i Brasilien, vi rejser, vi er sammen med venner, vi nyder livet,
suger solen til os og blomstrer af energi.
Vi skal huske på hvor
heldige vi er . Vi skal være taknemmelige for den mulighed vi har fået”
Sådan lød mit farvel til gruppen.
På kun en måned fik jeg en helt gruppe af nye venner fra
hele verden- Japan , Mexico, Tyskalnd, Danmark, Finland, Indien, USA, Canada, Belgien, Taiwan, Sweis ,
Frankrig, Polen og Holland . Jeg vil
aldrig glemme denne tur og mine rejse kammarater. Jeg ved at der er flere jeg
med sikkerhed vil se igen og igen. Men inderst inde håber jeg på at se dem alle igen. På et eller
andet tidspunkt i livet. Om det så er om en ugen eller 20 år. Hvem ved, verden
er lille.
